Forside * Nyheder

Nexus 5 er lanceret officielt





 


 


Opdateret 1/11 kl. 9:35 med specifikationer, pris og tilgængelighed


Nexus 5 er på gaden – eller rettere i Googles netbutik – nu. Også i en europæisk udgave.


Som det var rygtedes forud er Nexus 5 baseret på LG G2, men der er ikke ret meget tilbage af det, der gør originalen speciel. Skærmen er skåret ned fra 5,2 til 4,95 tommer, hvilket alligevel betyder 3-4 millimeter på hver led. Knapperne sidder ikke bagpå som på LG G2, men derimod på siden som på alle andre smartphones, og så er kameraet kun på 8 Megapixel i forhold til G2?erens 13.


Men værst af alt har Google sparet på det punkt, der gjorde G2?eren til en rockstjerne ? der sidder kun et 2300 mAh-batteri i Nexus 5, hvor der sidder et 3000 mAh-batteri i G2?eren. Til gengæld kan det mindre batteri lades op trådløst.


Til gengæld har den også Snapdragon 800 med en 2,2 GHz quadcore-processor, 2GB RAM og fås i sort og hvid.


Hvad der dog er lidt mere unikt er, at telefonen kommer med den samtidigt lancerede, nye version af Android: KitKat. Med denne software kan du blandt andet få Nexus?ens kamera til at skyde HDR+-billeder, det som andre producenter kalder for True HDR. Og så er er naturligvis alle de andre nyheder, KitKat bringer med sig.


 


 



 


 


Tekniske specifikationer



  • Processor: Qualcomm Snapdragon 800 med firekernet Krait-CPU på 2,26 GHz
  • Operativsystem: Android 4.4 KitKat
  • Skærm: 5″ (faktisk størrelse 4,95″) Full HD IPS (1920×1080 px)
  • Netværk: CDMA/1× RTT/EVDO, GSM/GPRS/EDGE, WCDMA/HSPA+, LTE
  • Indbygget hukommelse: 16 GB
  • RAM: 2 GB
  • Kamera: 8,0 MP med OIS/frontkamera 1,3 MP HD
  • Batteri: 2.300 mAh Li-Polymer (indbygget)
  • Dimensioner: 137,84×69,17×8,59 mm
  • Vægt: 130 g
  • Andet: trådløs opladning, NFC

 


Pris og tilgængelighed


Nexus 5 (16 GB, sort) ventes at være ude i de danske butikker i midten af november til en vejledende udsalgspris på 4000 kr. inkl. moms.


Nexus 5 (16 GB) kan købes hos følgende forhandlere: Telia, TDC, 3, Telmore, Call me og Elgiganten.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.