Forside * Nyheder

Pioneer vender tilbage til TV-markedet





 


Snart vil der igen være Pioneer TV i udvalgte butikker, efter at elektronikproducenten har indgået en aftale med Elgigantens ejer.


Allerede i år vender Pioneer tilbage til markedet for TV-apparater. Et marked de har været ude af, siden de for over 5 år siden trak sig ud, og overlod plasma-divisionen til Panasonic.


Der bliver dog ikke tale om at genoplive de så berømte Kuro plasma tv. Istedet vil Pioneer lave LED TV, og engelske Dixons har sikret sig eneforhandling af dem.


Det er Dixons der ejer Elkjøp / Elgiganten, og meldingen er netop at de lægger ud på det nordiske marked, og så følger Storbritanien efter senere. Det skriver ERT online.


“Vi er meget glade for at arbejde med Pioneer, et legendarisk mærke indenfor hjemmets elektronik”, fortæller Sebastian James, administrerende direktør for Dixons Retail Group, og fortsætter:


“Dette eksklusive partnerskab er en fantastisk nyhed, der giver os mulighed for at tilbyde de nyeste og seneste TV-teknologier til vores kunder“.


Allerede inden jul ventes Pioneers nye premium TV at dukke op i Elgiganten. TV der vil indeholde funktioner som 3D, Smart TV, trådløs netværk, 3 HDMI indgange og 3 USB-indgange, og kommer i størrelserne 40″, 46″ og 55″.


 


Emnet kan også debateres i forummet

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.