Forside Nyheder

Samsung: Smart TV er ikke klar til Tizen endnu


Der bliver ikke noget super-økosystem med Tizen-systemet ombord lige med det samme.


Det har Kim Hyen-seok, chefen for Samsung Electronics? display-afdeling slået fast ifølge avisen The Korea Herald. Der var ellers spekulationer om, at måden, Samsung ville forsøge at gøre systemet konkurrencedygtigt på, var ved at sprede det ud til så mange Samsung-produkter, der kunne bære det.


Det ville blandt andet betyde, at Samsungs Smart TV-platform kunne blive overtaget af Tizen, som Samsung er i gang med at udvikle med Intel. Men ifølge Kim Hyen-seok er der fokus på smartphones: »Vi har set store fremskridt med Tizen TV, men telefonen kommer først«, sagde han til avisen.


Med andre ord er det ret sandsynligt, at Tizen bliver platformen for Samsungs Smart TV i fremtiden, men hvor lang tid der går ved de kun hos den sydkoreanske elektronikgigant.


Tizen er Linux-baseret, open source og du kan læse mere om det HER.

Annonce