Forside Nyheder

Apple: Store planer for 2014




Hvad mon der kommer af nyt i Apple Store i 2014? Foto: recordere.dk



 


Tim Cook har orienteret Apple-medarbejderne om at firmaet har store planer for 2014, og kunderne vil elske det der kommer.


Topboss i Apple, Tim Cook, har udsendt en julehilsen til alle medarbejderne, hvor han teaser på store planer for næste år for firmaet. Det er 9to5Mac der har fået fingre i den interne email.


“Vi må se fremad og ind i 2014, som vil indeholde nogle store planer som vi tror kunderne vil elske”, lyder det fra Cook, og han fortsætter næsten helt religiøst:


“Jeg er meget stolt over at stå sammen med jer, mens vi sætter innovation i arbejde for menneskehedens dybeste værdier og højeste forventninger”.


Cook giver dog ingen hints til hvad det er for store planer, men det må næsten være mere end blot et smart-ur. Mon ikke det betyder at de nu endelig er ved at være klar med deres eget TV-apparat, der på nye måder vil binde Apple-enhederne sammen i hjemmet.


Tror du at der kommer et TV fra Apple i 2014?

Annonce