Forside Nyheder

Danmark bagud på TV-lyd





 


Flertallet af danskerne benytter de indbyggede TV-højttalere, og det bringer os ned som nr. sjok i Norden når det kommer til TV-lyd.


I takt med at TV-skærmene er blevet fladere og fladere, der er lyden gået samme vej.


Men hvor skidt står det egentlig til med TV-lyden i de danske hjem? Gør vi noget særligt her, eller stiller vi os tilfreds med de højttalere der nu engang er i TV-apparatet?


En ny undersøgelse som LG har fået lavet, viser at vi danskere faktisk er nr. sjok i Norden, når det kommer til valg af TV-lyd.


De har spurgt mere end 1000 personer i hvert af de fire største nordiske lande (Danmark, Sverige, Norge og Finland) om deres TV-vaner.


Den undersøgelse viser at flertallet af danskerne, og det er hele 78%, alene benytter de indbyggede TV-højttalerne til TV-lyden. Og taget i betragtning af hvor mange TV der sælges med “flad lyd” i dag, er det overraskende at 4 ud af 5 af dem faktisk er tilfredse med lyden i deres TV-højttalere.


Med 78% der går ind for at TV-lyd skal komme fra TV-aparatet, der er vi bagud i forhold til de nordiske naboer. I Finland er det 70%, i Sverige er det 67% mens der i Norge “kun” er 64% som endnu ikke har fået suppleret TV-lyden med eksterne højttalere.


Men uanset land, så viser undersøgelsen at flertallet af TV-seerne finder TV’ets lydkvalitet tilstrækkelig og er tilfredse med det.


 


Annonce