Forside * Nyheder

De første originale Xbox-serier kommer om få måneder


Det var en stor nyhed, da Microsoft annoncerede på E3-messen, at Steven Spielberg skulle stå bag en TV-serie baseret på Halo-spilserien.


Men ud over, at serien kun ville kunne ses i Xbox-økosystem, var der ikke ret meget nyt omkring lanceringstidspunktet.


Nu er vi dog blevet en anelse klogere. Vi ved stadig ikke, hvornår Halo-serien konkret bliver tilgængelig, men der kommer et eller andet originalt Microsoft-indhold op på Xbox-kanalerne allerede i første kvartal næste år.


Det siger Nancy Tellem, den TV-veteran, som Microsoft har hyret til opgaven, til Variety. Hun vil ikke ud med, hvilke af de nye serier, der får premiere indenfor de næste par måneder, men at de kommer, skulle være sikkert.


Halo-serien bliver dog næppe én af dem. Ifølge Tellem er udviklingen af serien gået noget langsommere end forventet.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.