Forside Nyheder

Gamepad til Galaxy smartphones



 


Samsung udgiver nu deres egen gamepad, til brug sammen med Galaxy smartphones.


Nu lancerer Samsung GamePad, der forvandler din Galaxy smartphone til en spillekonsol i et snuptag.


Den er nem at have med på farten; i flyet, på bussen eller på bagsædet i bilen – eller hjemme i lænestolen.


Galaxy telefoner fra 4,0 til 6,3 tommer kan klikkes fast til GamePadens ramme. Derefter skal du bare trykke på “PLAY” knappen for at starte appen Samsung Game Arcade, en integreret GamePad app. Du har mulighed for at vælge mellem 35 spil, der er tilgængelige via appen ved lancering.


Her finder man blandt andet favoritter som EA Need for Speed, Most Wanted og “first person”-spil som Gameloft’s Asphalt8: Airborne og Gameloft’s Modern Combat 4: Zero Hour til rimelige penge.


For sportsfans er der spil som SEGA’s Virtual Tennis Challenge, og er du til actionspil er der også Ubisoft’s Prince of Persia: The Shadow og Flame m.fl.


 


Pris og tilgængelighed 


GamePad er kompatibel med Note 3 og Note 10.1 2014 Edition ved lanceringen. Kompatibilitet med Galaxy S4, Galaxy SIII, Note 2, Mega, Tab 3 10.1 og Tab 3 8.0 følger i en senere softwareopdatering.


Udkommer i 1. kvartal 2014 til kr. 795,-

Annonce