Forside Nyheder

Smart hovedtelefon-brilleskærm lanceres på Kickstarter


Det mest praktiske problem med brilleskærme har indtil nu været den hovedpine, man får af at bruge dem.


Et andet praktisk problem har dog været at få ordentlig lyd samtidig, og et helt tredje problem har været brillernes udformning, der ikke altid var baseret på komfort.


Firmaet Avegant har dog muligvis løst alle disse problemer på en gang. Ved at placere selve brillen i bøjlen i et sæt hovedtelefoner, får du god lyd og en praktisk udformning på én gang. Der er ikke nogle skærme i brillen, men i stedet to millioner microspejle, der reflekterer et højopløst billede direkte ind i øjnene på dig. Det skulle angiveligt svare til at se på en 80-tommers HD-skærm på to-tre meters afstand.


Brillen kommer op på Kickstarter 22. januar, og kan forudbestilles der til en pris på 499 dollar, eller cirka 2.700 kroner omregnet før danske afgifter. Du kan se nærmere på brillen, der bærer navnet Glyph, HER.


Angiveligt skulle Avegant vise brillen frem på CES, så vi vil naturligvis forsøge at få en demo af den til januar.

Annonce