Forside Indhold og distribution Musik

Sony sælger Gracenote





 


Musikinformationerne fra Gracenote, der bl.a. benyttes af Apple iTunes, kommer på nye ejere.


Verdens største kilde til data om musik, Gracenote, er blevet solgt. Den tidligere ejer, Sony, har valgt at afhænde selskabet.


Gracenote er industristandarden for musikgenkendelsesteknologi og dets database får op mod 550 mio. opslag hver dag og mere end 16 mia. hver måned, hvilket gør den til den mest trafikerede af sin art.


Mange Apple-brugere vil kende Gracenote, som den funktion der finder album-informationer i iTunes, når en CD indlæses. Men der sidder Gracenote-teknologi i tusindvis af mobil-apps ligesom 50 mio. biler også er kommet med.


Køber er Tribune Company, der allerede opererer med lignende tjenester for TV og film. Så fremover får de den komplette pakke, og kan sælge informationer om musik, film og tv til hardware og software producenter.


Salgsprisen er ca. 1 mia. danske kroner.

Annonce