Forside CES CES 2014

Danske AIRTAME er glade for at være med på CES 2014




Foto: Danske AIRTAME på CES 2014



Danske AIRTAME er glade for at være med på CES 2014


Inden CES 2014 skrev vi om den danske startup virksomhed AIRTAME, der på Indiegogo har indsamlet over 2 mio. kroner. Nu er de på CES 2014, og deltager i innovationsområdet Eureka Park på Venetian Hotel.


Vi besøgte AIRTAMES stand, hvor tre glade gutter stod og havde det godt med at være midtpunkt for pressens interesse. Projektet startede for to år siden, da Attila Sukosd manglede en måde at streame video fra sin PC til en skærm.


Men først i sommeren 2013 tog projektet fart, og nu har de med deres crowdfunding fået indsamlet de mange penge, der gør at de i marts kan frigive en beta, og til sommer en endelig løsning til forbrugerne


Open source til private – Firmaer skal betale


AIRTAME er som tidligere skrevet en teknologi hvor du kan dele en computerskærm til andre computere eller til TV via en HDMI dongle. Donglen kommer i starten til at koste 69 USD, men stiger senere til 99 USD.


Læs mere om AIRTAME her.


Har du som privat kun brug for at dele skærmen mellem computer, er løsningen helt gratis, mens du som virksomhed skal betale en komerciel licens.


Kildekoden til AIRTAME bliver iøvrigt open source, så du som udvikler selv kan udvikle ny funktionalitet til produktet. Vi må håbe at mediecentre som PLEX og XBMC får øjnene op for det lille danske eventyr.



Både lyd og billede overføres


I den første version af AIRTAME vil man kunne overføre billede og lyd, men lyden er maksimalt i 2.0 kanaler. Men AIRTAME har idéer til hvordan de kan optimere den funktionalitet, så man senere vil kunne få endnu bedre lydkvalitet.


På siden er der iøvrigt en USB port, der gør at man med tiden ville kunne tilslutte et eksternt USB baseret lydkort. Dette er dog ikke implementeret i praksis endnu.


Det som er imponerende er den meget korte forsinkelse, der er imellem host og klient. Forsinkelsen er så lille at det faktisk er muligt at spille spil på PC?en og se skærmen på TV?et uden at blive slået ihjel fordi man ventede på skærmen.



Stor interesse fra udlandet


Selvom messen kun lige er startet, har der været stor interesse for AIRTAME, og flere interessante virksomheder har allerede kigget forbi standen for at høre mere.


 


Ikke bange for Google og Apple TV


Jonas Gyalokay der er CEO for AIRTAME fortalte at selvom man er et lille startup, skal man ikke være bange for at tage kampen op imod de store, og AIRTAME kan meget mere end f.eks. Google Chromecast.


Recordere.dk glæder sig til marts, og håber på at kunne bringe en af de første tests af AIRTAME, når betaen er klar til eksterne.

Annonce