Forside Nyheder

Drømmemål: Dansk CES-succes indsamler $1 mio.


Foto: Teamet bag danske AIRTAME lige efter modtagelsen af prisen som bedste startup på CES 2014


 


Danske Airtame, der løb med æren som bedste startup på CES-udstillingen, har nået drømmemålet: 1 million dollars.


Det danske startup har vind i sejlene. Først tog de CES-udstillingen i Las Vegas med storm, og løb med præmien som bedste startup.


Siden har de vundet hjerter på crowdfundingportalen Indiegogo. Siden CES-udstillingen er der løbet ekstra støtte-dollars ind. Så meget at de nu har passeret:


1.000.000 dollars.


Find Airtame på Indiegogo


Det betyder at HDMI-sticken fra Airtame bliver udstyret med såvel dual band Wi-Fi, et mål de nåede ved $750.000, og apps til iOS, Android og Windows Phone som de lovede for $1 mio.


 


 



Interview med Airtame på CES-udstillingen. Video: recordere.dk


 


Hvad er Airtame?


Airtame er en teknologi gør at du kan dele din skærm, eller udvide med en “second-screen” på din Mac eller PC. Produktet er blevet udviklet siden 2011, og man forventer det klart til salg i 2014.


En smart feature er at Airtame også kan dele til flere computere, og på den måde bruges til f.eks. undervisning.


I den første version vil man kunne overføre billede og lyd, men lyden er maksimalt i 2.0 kanaler. Airtame har dog allerede idéer til hvordan de kan optimere den funktionalitet, så man senere vil kunne få endnu bedre lydkvalitet.


Udover software til Windows, Mac og Linux, så er der en HDMI-stik til modtagelse i TV og skærme.


Det som er imponerende er den meget korte forsinkelse, der er imellem host og klient. Forsinkelsen er så lille at det faktisk er muligt at spille spil på PC’en og se skærmen på TV’et (uden at blive slået ihjel mens man ventede på at skærmen opdaterede).


 





Airtame stick til trådløs video+lyd.


Annonce