Forside Nyheder

Endnu et rekord-kvartal til Apple


Udsnit af Apple Store Beijing. Foto: Apple


 


Julesalget hos Apple gav nye rekorder for omsætning og salg af iPhones og iPads.


Apple har annonceret deres resultat for 1. kvartal af regnskabsåret 2014, som kalendermæssigt var 4. kvartal 2013, altså julesalget sidste år.


Det blev endnu et rekord-kvartal fra det amerikanske selskab. Indtægterne blev på 57,6 mia. dollars, svarende til ca. 315 mia. danske kroner. 63% heraf kommer fra internationalt salg (udenfor USA).


Netto-overskud blev på 13,1 mia. dollars, svarende til ca. 71,5 mia. danske kroner.


Apple solgte et rekord-stort antal iPhones i det kvartal. 51 mio. enheder blev det til i alt. Antal solgte iPads satte også kvartals-rekord med 26 mio. enheder.


Selvom salget af almindelige computere er udfordret af de mobile enheder, så lykkedes det aligevel Apple at sælge 4,8 mio. Macs i det kvartal. Det skal ses i forhold til et salg på 4,1 mio. enheder i samme periode året før.


iPhone-salget skuffede analytikerne. De havde ventet et salg på 55-77 mio. enheder. Til gengæld solgte iPad bedre end ventet.

Annonce