Forside * Nyheder

Et TV til kr. 1 million – og andre Samsung TV




Samsungs buede 105-tommer 21:9 TV koster omkring 1 mio. kr. Foto: recordere.dk



 


Samsungs vilde topmodel får også en vild pris. Her er friske billeder af deres 2014 lineup af TV.


Blandt årets line-up hos Samsung finder vi verdens største UHD-TV på 110 tommer (præsenteret sidste år, men nu kommer det), verdens største Curved UHD-TV, med et buet panel på hele 105 tommer, samt Samsungs første Curved UHD-TV i størrelserne 55 og 78 tommer, der bliver tilgængelige på markedet.


Og selvom Samsung fortalte på pressemødet i mandags, her på CES-udstillingen at de går all-in på buede TV nu, så slipper de ikke de flade modeller.


Der kommer fortsat nye – flade – udgaver af deres 5-, 6-, 7- og 8-serie LED TV.


I året modeller er SMART TV blevet enklere, hurtigere og mere brugervenlig. Smart Hub har fået et nyt design og platformen er blandt andet blevet udstyret med funktionen Multi-Link. En funktion, der gør det muligt at dele skærmen i to og se materiale relateret til det aktuelle TV-program


Takket være den opgraderede processor, Quad Core Plus, minimerer Samsung SMART TV lange load- og buffer-tider, og med Instant On starter dit TV på et øjeblik. Samsung SMART TV er desuden blevet udstyret med SMART Control, en helt ny og ergonomisk tilpasset fjernbetjening, samtidig med at TV’et også kan styres med finger- og håndbevægelser.


Samsung UHD-TV kan opgraderes med Evolution Kit, der i 2014 består af en ny OneConnect boks, hvor alle TV-tilslutninger er samlet. 2014-udgaven af Evolution Kit giver også sidste års UHD-modeller adgang til nye vigtige UHD-funktioner.


 


Priser og tilgængelighed


Samsung fortalte til recordere.dk at det 110″ store 4K UHD LED TV (billedet herunder) kommer til salg i Europa nu i år, til en dansk pris på kr. 800.000.


Den endelige pris på den nye topmodel, det 105″ store biograf-tv i 21:9 format, er ikke kommet endnu. Men det de havde fået at vide fra hovedkontoret i Korea, er at det bliver dyrere end 110″ UHD. Altså en dansk pris omkring de 1.000.000 kroner (plus/minus).


110″ kommer til sommer, mens 105″ buet 21:9 ventes sidst på året.


De øvrige almindelige modeller, som 7- og 8-serien af LED TV, kommer til april. Priserne på dem har vi ikke fået endnu.


Bemærk at billederne herunder af 7- og 8-serien er det amerikanske design, og der kan være mindre variationer i forhold til det europæiske.



 


 





Samsungs 110-tommer UHD TV vil koste 800.000 kr. i Danmark. Foto: recordere.dk






Samsung har også et 8K prototype TV med på CES. Foto: recordere.dk






Samsung prototype af et brillefrit 3D TV. Foto: recordere.dk





Galleri: Samsung 8-serie LED TV (amerikansk design). Foto: recordere.dk




Galleri: Samsung 7-serie LED TV (amerikansk design). Foto: recordere.dk

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.