Forside Nyheder

Her er den nye musiktjeneste fra Beats



Når man allerede har et succesrigt sortiment af Bluetooth-højttalere og er partner med forskellige musikafspiller-producenter, så mangler man jo bare en ting: Musikken.

Men det har Dr. Dre og hans Beats-firma indset for længst. Derfor springer de nu på streaming-toget med Beats Music. Der kom allerede en teaser ud omkring det før nytår, men nu er tjenesten officielt annonceret til at åbne 21. januar.

Til forskel fra andre streamingtjenester forsøger Beats Music at lære dig at kende fra starten, sådan at den kan anbefale musik til dig, fra det sekund, du trykker på Play. Det sker ved at du trykker på en række bobler (se billede) på nogle skærme under opsætningsprocessen.

Ifølge Beats Music kører deres anbefalingstjeneste mere på hvordan musikken ?føles? i stedet for bare at anbefale musik, der lyder som det, du lytter til.

Vi har endnu ingen meldinger om pris og om den også åbner i Danmark d. 21.

Annonce