Forside Nyheder

Intels TV-eventyr er slut


Intels flirt med TV-verdenen blev kort.


For mindre end et år siden lancerede chipganten ellers OnCue, et projekt, der skulle levere fede tv-oplevelser i stuen med Intel-teknologi. Men angiveligt var der ikke ret meget opbakning til projektet i toppen af Intel, så nu er projektet dødt.


Eller, det vil sige, Intel har solgt projektet. Den division, der blev specielt oprettet til formålet, Intel Media, bliver nu overtaget i sin helhed af telegiganten Verizon, der på det på det amerikanske marked har ret stor succes med fiber-båret kabel og internet under navnet FiOS.


OnCue, der har en stor Cloud-komponent vil formentlig blive indbygget i kommende settop-bokse hos Verizon.


Intel Media har 350 medarbejdere, og de vil stort set alle blive genansat hos Verizon, så det lader ikke til at kabelselskabet har tænkt sig at købe projektet blot for at slå det ihjel.

Annonce