Forside Nyheder

Projekt Ara overlever måske Lenovo-køb af Motorola


Project Ara bliver måske ikke et offer i salget af Motorola til Lenovo.


Det vakte en del opsigt da PhoneBloks-initiativet gik i gang med at samle støtte til produktionen af modulære smartphones, hvor man selv kunne bestemme sammensætningen af de forskellige enheder, fra kamera over skærm til antenne.


Siden gik Motorola under Googles ejerskab i gang med rent faktisk at producere modulære smartphones under navnet Project Ara. Men så i går blev Motorolas mobilafdeling som bekendt overtaget af Lenovo. Google, der købte Motorola Mobility i 2011, har revet alle patenterne ud af Motorola og solgt dem videre.


Men de har også beholdt en anden ting. Motorolas udviklingsafdeling, Advanced Technology And Projects, bliver hængende hos Google, hvor de bliver en del af Android-teamet. Det betyder, at der kan være liv i Project Ara endnu, og at der stadig kan komme modulære telefoner på markedet i de kommende år. Nu kommer der bare til at stå Google på dem i stedet.

Annonce