Forside CES CES 2014

Samsung går efter Surface-publikummet med pro-tablets


Samsung har tablets og telefoner i alle størrelser og former. Og nu også med en større skærm end sædvanligt.


De to nye modeller, der blev annonceret på Samsungs CES-pressemøde, kan fås med skærme helt op til 12,2 tommer. Den store skærm på begge modeller har en opløsning på 2560 x 1600 pixels. De to modeller hedder TabPRO og NotePRO, og som den kvikke læser vil være opmærksom på, så er den sidste en del af Note-serien, hvilket betyder udvidede funktioner med Samsungs S Pen.


TabPRO kan til gengæld fås i lidt mindre størrelser, 10.1 og 8,4 tommer.


Med PRO-betegnelsen kan man også være relativt sikker på, at Samsung går efter Microsofts produktivitets-skammel. Microsofts Surface-tablets bliver jo markedsført med det budskab, at de er bedre til produktivitet end konkurrenterne, og det er dette marked, Samsung går efter her.


Operativsystemet er dog stadig Android, men Samsung lægger op til, at man kan synkronisere med sin PC derhjemme automatiske og bruge remote-funktioner til at få adgang til den.


Derudover ser specifikationerne sådan ud:


Processor (begge tablets): Exynos 5 Octa (1.9 GHz QuadCore + 1.3 GHz Quadcore) for WiFi-verisonen og 4G versionen har Snapdragon 800 2.3GHz Quad.
Operativsystem: Android 4.4 KitKat og kamera både for og bag (vi har ikke fået opløsningerne oplyst endnu). Tablets?ne har også WiFi direct, Bluetooth 4.0 og USB 3.0-port.


De starter ved 2.900 og kommer på hylderne i Danmark i næste måned.

Annonce