Forside * Nyheder

Status efter 2013: Vi ser mindre TV




Hver seer så TV i ca. tre timer hver dag i 2013. Foto: Bjarne Bergius Hermansen / DR



 


Vi ser mindre TV af den traditionelle slags, og erstatter det til dels af streaming TV. 


Vi danskerne tilbringer mindre tid ved tv-skærmen end for blot nogle år siden. For det traditionelle broadcast-tv er faldet 15 minutter fra 2012 til 2013.


Én af forklaringerne på faldet er, at tv via streaming er vokset, og har arvet nogle af de tabte minutter.


“Faldet er meget stort – både relativt og i minutter. Men man skal også huske, at tv-seningen steg markant fra 2007 til 2010, så danskerne ser fortsat rigtig meget fjernsyn, niveauet er nu nogenlunde som i 2009”, lyder det fra medieforsker Henrik Gregor Knudsen fra DR Medieforskning, med baggrund i rapporten “Medieudviklingen 2013” som DR Medieforskning snart udsender.


 


Sker over hele linjen


Faldet i tv-seningen sker over hele linjen ? både hos mænd og kvinder, unge som gamle.


“Men faldet er mere udtalt blandt mænd end blandt kvinder og blandt yngre end ældre seere. Blandt de 21-40-årige er tv-seningen for eksempel faldet med 12 procent, mens den kun er faldet to procent i befolkningen over 60 år. At faldet er sket netop dér, skyldes blandt andet, at de yngre også er dem, der er de flittigste brugere af diverse streamingtjenester”, fortæller Henrik Gregor Knudsen.


Han giver dog også både vejrguderne og programudbuddet noget af skylden for, at vi sad mindre ved stuealteret i 2013. For hvor sidste sommer bød på masser af solskinstimer, var 2012 både våd og fyldt med såvel fodbold-EM som OL-transmissioner.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.