Forside * Nyheder

USA: Betalings-TV slår igen mod streaming


Måske er betalings-tv slet ikke så meget i uføre som vi troede forleden.


Tidligere på ugen kunne vi her på sitet fortælle om en ny rapport fra analysefirmaet NPD, der viste, at betalings-tv-kanalerne i USA bløder abonnenter, mens folk flokkes til streaming-tjenesterne i stedet.


Men den rapports konklusioner bliver nu mødt med protester fra betalings-kanalerne HBO, Showtime og Starz.


Ifølge Los Angeles Times? blog om underholdningsindustrien, Company Town, siger talsmænd fra alle tre kanaler, at de har vækst i abonnenterne lige nu, ikke fald. Talsmændene fra HBO og Showtime går endda så langt som til at sige at markedsundersøgelsen er direkte fejlagtig i sin research.


Det er dog kun Starz, der er børsnoterede og derfor skal afsløre deres reelle tal, men disse viser faktisk også, at Starz har føjet 1,2 millioner nye, amerikanske abonnenter til siden sidste år, så antallet af abonnenter nu er 22 millioner. HBO har i anden sammenhæng sagt, at de regner med at væksten i 2013 bliver på et par millioner abonnenter.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.