Forside Nyheder

Dette er verdens tyndeste smartphone


 


Hvis det fortsætter på denne måde, varer det nok ikke længe, før en smartphone ikke er tykkere end et par kreditkort lagt oven på hinanden.


Kinesiske Gionee er lykkedes med at lave, hvad der p.t. må være verdens tyndeste smartphone, nemlig Elife S5.5. Som navnet antyder, er Elife S5.5 kun 5,5mm tyk. Det er 2,1mm tyndere end en iPhone 5S, og 0,25mm tyndere end den telefon, der hidtil har kaldt sig verdens tyndeste, Vivo X3.


Man skal dog ikke regne med ekstraordinære specifikationer, når man får så tynd en telefon, Elife?en har en fem tommers skærm (vi kender endnu ikke opløsningen), en quad-core 1,7GHz CPU, 2GB RAM og kameraer på 13/5 megapixel. Den kører med Gionees egen udgave af Android, som de kalder Amigo, og har et 2300 mAh-batteri ombord.


Telefonen er p.t. kun tilgængelig i Kina, men skulle senere på året komme ud i 40 andre lande. På det tidspunkt vil der også være en LTE-version tilgængelig. Den, man kan forudbestille i Kina lige nu, kan kun klare 3G.

Annonce