Forside * Nyheder

Nu kan man også ringe med LINE


Viber gør det. Skype gør det. Og nu kan LINE også ringe ud til almindelige telefonnumre fra den mobile platform.


I lighed med andre messenger-tjenester har LINE indtil videre kun kunnet lave stemmeopkald mellem to LINE-brugere. Men nu har den japanske tjeneste også åbnet op for at man kan ringe til mobiltelefoner, og prisen er bestemt en konkurrenceparameter.


Når VoIP-delen af LINE går online i hjemlandet Japan i næste måned, sker det til en pris på 35 øre pr. minut for mobilopkald over hele verden, hvis man betaler for minutterne på forhånd. At ringe med Skype fra Danmark er billigere, men taget i betragtning, at det japanske prisindex ligger ret meget højere end det danske, kan LINE-priserne sagtens komme meget længere ned, når først tjenesten også kommer til Danmark.


Opkald fra LINE dukker op som et almindeligt telefonopkald på modtagerens telefon ? noget Viber og Skype også kan, men det kræver særlige indstillinger.


Det er dog endnu ikke officielt annonceret, hvornår det sker. Tjenesten åbner til at starte med i Japan, USA, Mexico, Spanien, Thailand og på Filippinerne.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.