Forside * Nyheder

Prisudvikling Android vs. Apple


 


Den gennemsnitlige salgspris på Android-produkterne falder år for år, mens Apple holder de høje priser.


Bølgerne gik højt i debatten i artiklen om at Androids dominans vokser.


Nogle argumenterede med at Android-producenterne har svært ved at tjene penge, og profitten ligger hos Samsung, der dog også måtte notere en tilbagegang i indtjeningen for 4. kvartal 2013.


Der er næppe tvivl om at de gennemsnitlige salgspriser på Apple-produkterne ligger noget højere end på Android-produkterne. Alene af den grund at Apple kun sælger produkter i det øvre segment, mens Android-producenterne også har sat sig på det meste af mellemklassen og derunder af smartphones.


Men mere overraskende er det at differencen vokser år for år. At salget af de billigere telefoner nu er så højt, at det trækker Android-produkternes salgspriser ned år for år.


De seneste to år har den gennemsnitlige salgspris for Android ligget under det halve af den gennemsnitlige salgspris for Apple, og forskellen har aldrig været større end nu.


Så der er noget af forklaringen på hvorfor mange Android-producenter bløder, mens Apple på den anden side fortsat skovler penge ind. 


 





Statistik: IDC, Grafik: Statista

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.