Forside Nyheder

TDC TV klar med 2014-nyhederne


René Brøchner, direktør for TDC Privat fortæller om TDC TV. Arkivfoto: recordere.dk


 


TDC TV er klar med flere nyheder. Viasat splittes ud, der kommer trådløst multiroom og TV Arkiv, med film, tv og serier på farten.


Selvom TDC TV forholdsmæssigt var den TV-distributør der fik flest nye kunder i 2013, så er der ingen tid til at hvile på laurbærene.


Nu er de klar med en palette af nyheder, som nye TV-pakker hvor Viasat-kanalerne bliver mere tilgængelige, mulighed for trådløst multiroom samt TV Arkiv og film, tv og serier på farten.


 


Fire nye tv-pakker


Fremover vil TDC TV bestå af de fire grundpakker: Lille, basis, mellem og stor.


“De fire nye pakker er sammensat, så de appellerer langt bedre til vores kunder. Før var det fx relativt dyrt at få adgang til de populære Viasat-kanaler, fordi man typisk skulle købe en større tv-pakke”, fortæller René Brøchner, direktør for TDC Privat, og fortsætter:


“Men nu har vi splittet Viasat-kanalerne op og lagt dem ud i flere pakker”.


 


TV når det passer os


TV Arkivet på TDC TV blev lanceret som en såkaldt silent launch d. 6/2, men det benyttes allerede flittigt.


“I dag vil vi se tv, når det passer os. Det behov imødekommer vi dels med TV Arkiv, hvor man kan finde allerede sendte programmer, som man kan pause og spole i efter behov, dels med muligheden for at købe ekstra kanaler, som man bestiller via selvbetjening online og som virker inden for en time”, forklarer René Brøchner.


Kunderne hos TDC TV anvender i i stigende grad både video-on-demand kataloget i TDC TV boksen, samt muligheden for at kunne se tv, film og serier på smartphone, tablet og pc.


 







TDC TV pakker i 2014


Den mindste af de nye pakker ? TDC TV Lille ? har 23 kanaler og det er primært små og ældre husstande, som er interesseret i pakken. TV-forbruget følger et traditionelt mønster, og det er de mest udbredte danske kanaler, som DR, TV2 og DR2, der trækker.


Der ligger 42 kanaler i TDC TV Basis, som appellerer til familien. Her er et bredt tv-udbud og noget for hele familien, fx børne- og ungdomsindhold.


TDC TV Viasat Mellem byder på 55 kanaler og retter sig mod den sportsinteresserede familie, som gerne vil betale mere for sportsindholdet.


Den største af pakkerne ? TDC TV Stor ? har 69 kanaler og er til dem, som bare vil have hele underholdningspakken, fx alle de bedste film fra Viasat.


 

Annonce