Forside Tests

Test: Scandyna MiniPod Bluetooth



Galleri: Podspeakers MiniPod Bluetooth


 


 


Test: Scandyna MiniPod Bluetooth


Scandyna er klar med Bluetooth version af deres populære MiniPod højttalere. Recordere.dk har testet dem, og vi er endnu engang begejstret over dansk lyd og design.


Danske Scandynas Podspeaker serie har fået et nyt medlem i familien. Det er MiniPod som nu er tilgængelig i Bluetooth  udgave, og som en ekstra bonus nu også med optisk indgang.


Podspeaker familien er kendt for deres boblede design, og selvom vi vifter Danebrog, hver gang vi ser  højttalerne, er vi nødt til at sige at designet oprindeligt blev lavet i England, og de første højttalere var netop MiniPod, som senere har fået følgeskab af MicroPod og SmallPod. Ligesom der er kommet subwoofere og en hængende dråbe “The Drop” også.


Recordere.dk har testet de nye højttalere, og endnu engang er vi imponerende over at design og god lyd kan gå hånd i hånd.


 


 



Foto: MiniPod Bluetooth, er smukke både foran og bag.


 


 


Udpakning og installation


MiniPod Air sættet kommer i en hvid papkasse, der udover de to højttalere indeholder to sæt spikes / højttalerben, en fjernbetjening, et højttalerkabel til at forbinde mellem de to højttalere, et 230V kabel og en lille manual til opsætning af højttalerne.


Sættet vi testede var hvidt, men sættet kan også fås i rød og sort, og alle højttalerne er lavet i hård ABS-plast.  Den ene af højttalerne har indbygget forstærker og digital kredsløb. Den anden højttaler er en ren slave, som tilsluttes via et højttalerkabel til den aktive højttaler.


Lydkilderne kan enten tilsluttes via kabler, eller streame via det indbyggede Bluetooth modul. Vi har ikke kunne finde info om hvor mange enheder højttalerne kan huske, men det mest normale er 5 – 10 enheder, hvor højttalerne så automatisk sletter den mindst brugte enhed, når den løber tør.
 



 



Ind og udgange på bagsiden af MiniPod Bluetooth


 


 


Masser af tilslutningsmuligheder
 
På den aktive højttaler (venstre)  finder man også alle ind- og udgange, der består af højttalerforbindelsen til den passive højttaler, en stereo subwoofer udgang, et Aux In minijack, et optisk SPDIF stik, en USB indgang der understøtter 48/44.1 KHz/16 bit, og  et 230V strømstik.


I venstre højttaler finder man også det indbyggede Bluetooth modul, der gør man kan streame til højttalerne fra Mac, PC, Tablet og smartphones.


 


 



Er der lys i højre diode?, så har du en Bluetooth enhed tilsluttet


 


 


På forsiden er der nederst på højttaleren en diodeglas, hvor der er to dioder. Den ene er tænd/sluk og den anden viser om der er Bluetooth enheder tilsluttet højttalerne.


 


 




Galleri: MiniPod Bluetooth


 


 


Design


Scandynas Pod design er let genkendeligt, og højttalerne har en meget flot design form, og på den åbne WAF skala “kone-test” (WAF: Wife Acceptance Factor), scorer de højt. De medfølgende ben/spikes giver yderligere et skub op af i designet.


Højttalerne tager sig i øvrigt rigtigt godt ud på et stereomøbel, hvor f.eks. TV’et står i midten. Og deres Kevlar højttalerenheder er utroligt smukke.


Fjernbetjeningen er en lille sort sag, hvor man kan styre lydstyrke og de forskellige kilder, ligesom man kan styre dem direkte fra bluetooth enheden.



 



Foto: Fjernbetjeningen til MiniPod Bluetooth


 


Bluetooth som kilde


MiniPod Bluetooth tilbyder aptX teknologi, der giver endnu bedre lydkvalitet via Bluetooth, og minimerer delay mellem afspiller og højttalerne.


AptX Codec gør det muligt at streame musik via Bluetooth i høj kvalitet (op til 320 kbps). Bluetooth er normalt begrænset af sine overførselshastigheder hvis man sammenligner med WiFi. AptX codec komprimerer lyden, men beholder lydkvaliteten, så det er muligt at afspille højkvalitets lyd via bluetooth.


I øvrigt er det utroligt let at sætte forbindelse op mellem afspiller og højttalerne. Og har man både iOS og f.eks. Android eller Windows Phone enheder i huset, så er Bluetooth vejen frem når man skal vælge streaming teknologi.



 
Lydkvalitet


MiniPod højttalerne lyder rigtigt godt. De har en rig og fyldig lyd, og i en mindre stue, kan de sagtens klare at spille både højt og rent, og da man har to højttalere bestemmer man jo selv hvor bredt ens sweetspot skal være.


Højttalerne drives af en 2x50W klasse-D forstærker, og den leverer en god og fyldig diskant og mellemtone, også bassen lyder fint, men alligevel vil jeg anbefale at investere i en subwoofer hvis man har tænkt at spille et stort rum op.


Højttalerne kan spille endog rigtigt højt, og selvom man giver den max lydstyrke overstyrer højttalerne ikke.


 


Nu med optisk indgang fra f.eks. TV


MiniPod Bluetooth er i øvrigt de første højttalere i PodSpeaker familien, med optisk indgang. Det gør at man kan bruge dem som højttalere til f.eks. sit TV, hvis man ikke vil have en soundbar.


Vi testede dem med et Samsung F9005 TV, og de spillede perfekt sammen som eksterne højttalere for TV’et.  Der er dog ingen mulighed for surround, så det er maksimalt et 2.1 setup man kan opnår, hvis man investerer i en subwoofer.


 


Konklusion


Bluetooth viser tænder. Med MiniPod Bluetooth får man både god lyd og pænt design. 


Podspeakers MiniPod Bluetooth er et rigtigt godt sæt højttalere til stuen, hvis man gerne vil af med sin forstærker, og alligevel gerne vil kunne spille godt musik og bruge højttalerne til f.eks. TV’et.


Skal man af med forstærkeren, skal man nok huske at købe en Subwoofer også, og så kommer der lige 3.500,- oven i. Men så er man også godt kørende med et stærkt 2.1 anlæg til både TV, netradio og musiksamlingen.


 


Levering og pris


Sættet er netop kommet til salg i Hi-Fi Klubben, og prisen er 4.999,00 kr., og skal man have subwooferen (The Ball MKII) med, så skal der lige 3.499,00 oven i.



 







Tekniske specifikationer:




  • Forstærker: Class D ( 2 x 50W, 4 ohm)
  • Bluetooth: aptX
  • Indgange: 1 x stereo input AUX  in, Bluetooth, USB, SPDIF.
  • Udgange: 1 x højttalerudgang /1 x Stereo udgang til subwoofer.
  • Frekvens: 10 Hz – 20 KHz +/- 1.0 dB (AMP)
  • Højttalere:? 5″ 125 mm Kevlar cone, 3/4″ soft dome
  • Mål: 210mm x 440mm x 200mm (B x H x D)
  • Højde uden spikes: 340mm.



Annonce