Forside * Nyheder

WiMP HiFi klar til computer og musikvideoer


 


WiMP er nu blevet klar med lossless streaming til computere. Samtidig går startskuddet til deres videosatsning.


WiMP HiFi er tabsfri streaming i CD-kvalitet, men indtil nu har computer-brugerne måtte kigge langt efter den bedre lydkvalitet.


Men nu er ventetiden ovre, WiMP er klar med deres HiFi-streaming til PC og Mac.


Samtidig integreres også WiMP Magazine og udvidet track-information, der viser hvem der står bag musikken.


?At opdage musik handler ikke bare om at finde nye numre, men meget ofte også om at lære mere om artisten og forstå hvorfor en sang eller et album ser ud som det gør og hvem der står bag”,  fortæller Morten Remmer, Managing Director for WiMP i Danmark.


 


Musikvideoer på prøve


Musik er en multimediaoplevelse, som ikke begrænses til kun ren lyd eller video, men er en kombination af begge m.m. Med WiMP HiFi som anker, redefinerer WiMP musikstreamingoplevelsen ved at inkludere musikvideoer direkte i tjenesten.


?Vi er kun lige i begyndelsen af at redefinere, hvad et musikabonnement egentlig skal betyde for de moderne forbrugere. Vi har selvfølgelig en lang vej at gå, men WiMP sigter efter at blive førende i at levere multimedia musikunderholdning?, fortæller Morten Remmer.


Den første smagsprøve på fremtiden introduceres med en beta-lanceringen af en redaktionel videokanal, som viser nye populære musikvideoer i WiMP. Beta-lanceringen er i første omgang begrænset til Android-brugere, men lanceres i nær fremtid også til iOS.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.