Forside Nyheder

Amerikanere: Gigabyte er et insekt


 


Mange amerikanere giver fortabt, når spørgsmålene drejer sig ind på teknologiske termer. Tjek nogle af de morsomme svar her.


Besvarelserne her stammer fra en undersøgelse forleden, der satte fokus på den almindelige amerikaners viden om den teknologi de omgiver sig med. Den blev omtalt i L.A. Times.


1 ud af 10 amerikanere (11%) mener at HTML er en sexuelt overført sygdom.


Bugs findes både i teknologi og i verdenen udenfor. Men 1 ud af 4 amerikanere (27%) mener at gigabyte da også er et sydamerikansk insekt.


Endnu flere (42%) var overbevist om at motherboard måtte være dækket på et krydstogtskib.


Star Wars er ikke gået helt i glemmebogen, og 23% placerer MP3 som en af robotterne i filmene.


Blandt dyrene i havet finder vi Blu-ray, det mener ihvertfald 18% af amerikanerne.


Software må være noget blødt og lækkert tøj, mener 15% af deltagerne, mens 10% mener at en tablet computer må være en computer på størrelse med en pille.


Har man sagt A må man også sige B, og måske derfor placeres USB som et europæisk land af 12% af dem fra US-A.


Deltagerne i undersøgelsen var alle over 18 år, og spørgsmålene var en blanding af teknologi-spørgsmål og mere hverdags-agtige spørgsmål. Spørgsmålene kan ses her.


61% af de amerikanere der deltog satte kryds ved at det er vigtigt at have en god viden om teknologi i dagens samfund.

Annonce