Forside Nyheder

Google vil overtage smartur-markedet


Google vil anvende Android-metoden til at komme til at dominere dit håndled.


Det skal forstås på den måde, at Google som bekendt gjorde Android verdensdominerende ved at give alle fabrikanter af smartphones mulighed for at bruge softwaren. Og nu vil de gøre det samme med smarture.


Firmaet har netop annonceret Android Wear, der er en nedskaleret udgave af Android, som kan fungere på ?wearables?, altså smarture, briller og andre intelligente dimser, man kan have på.


Den ene af de to vigtigste funktioner i softwaren er Google Now, som nogle kender fra Android, og som giver dig informationer når den tror, du har brug for dem. Den anden er talegenkendelsen, der gør, at alle kommandoer kan ske via talens kraft.


Det kender vi allerede fra Google Glass og fra enkelte smartphones, heriblandt Motorolas Moto X.


Ifølge Google har firmaet allerede lavet aftaler med Asus, HTC, LG, Motorola og Samsung, samt modeaccessory-firmaet Fossil om at de skal lave dimser med Android Wear ombord. At Samsung er med i gruppen af Google-samarbejdspartnere er lidt interessant, da de to nye versioner af GALAXY Gear-uret netop droppede Android til fordel for Tizen-platformen.


De første wearables med Android Wear ? formentlig smarture ? vil begynde at dukke op i næste kvartal. Du kan læse mere på Googles officielle blog.




Foto: Google


Annonce