Forside * Nyheder

Tim Cook: Nu er Apple TV et fokus-produkt


Det nuværende Apple TV 3.


 


Det startede som et hobby-projekt, men i år kommer der fuld fokus på Apple TV hos Apple. Det fortalte Tim Cook fredag.


Til at begynde med var Apple TV mere et slags hobby-projekt hos Apple. Sådan en medieafspiller som Apple-folkene lavede ved siden af hovedprodukterne, fordi de synes det var sjovt.


Siden blev det jo et “rigtigt” produkt, som indtil videre er udkommet i 3 udgaver. Seneste regnskabsår omsatte Apple for mere end 5,4 mia. kroner på salg af Apple TV og indhold til det.


“Så i dag er det svært at kalde det en hobby”, lød det fra Apple-boss Tim Cook på deres årsmøde fredag. Det skriver Reuters.


Cook fortalte i den forbindelse at de nu investerer stort i næste generation af produkter.


Udmeldingen kommer kort tid efter at avisen The Wall Street Journal kunne fortælle at Apple har sænket ambitionerne om at blive TV-distributør i USA, og nu istedet samarbejder med de store amerikanske kabel-tv netværk om en ny anderledes settop-boks til TV. Lige nu sigter de, ifølge avisens kilder, på en lancering i juni måned for den TV-boks.


Det er ikke nødvendigvis et og samme produkt. Settop-boksen er formentlig alene tiltænkt det amerikanske marked, tilpasset de enkelte kabel-tv der; Mens en nyt Apple TV medieafspiller – til hele verden – var den Cook talte om her.


Tim Cook gik på mødet ikke i detaljer om hvad en investering i TV-produkterne måtte kaste af sig af nyheder. Men der har tidligere været rygter fremme om både en Appstore til TV og en indbygget spillekonsol.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.