Forside Nyheder

WiMP opdaterer på Windows Phone 8

 


 


Streamingtjenesten WiMP er klar med nye muligheder på Windows Phone 8.


Musiktjenesten WiMP lancerer i dag en opdatering til Windows Phone brugere. Af nyheder er WiMP Charts, Last.fm-scrobbling, sociale funktioner og ekstra artistinformation.


WiMP lancerede som den første internationale tjeneste i september 2011 en app til Windows Phone med fokus på det redaktionelle indhold inklusive daglige nyheder, anbefalinger, playlister og albums. Den nye opdatering giver en endnu bedre musikoplevelse på telefonen, fortæller WiMP.


“Denne opdatering giver brugerne mulighed for at dykke endnu dybere ned i musikken og få mere information og anbefalinger på en nemmere måde”, siger Morten Remmer, Managing Director i WiMP Danmark.


Forbedringerne inkluderer også en fornyelse af det grafiske design, hitlister med mest spillede sange og album, albumanmeldelser, relaterede album, kunstnerbiografier og relaterede artister fra Rovi samt playlistesøgning, forbedret Facebook-integration og visning af WiMP-venneliste og Last.fm-scrobbling.


Med det nye design er det også muligt at vedhæfte album, artister og playlister til telefonens startside.


Opdateringen gælder til Windows Phone 8.


 




Galleri: WiMP på Windows Phone 8

Annonce