Forside Nyheder

Microsoft: Nu er Nokias mobil-division vores


 


De sidste brikker er faldet på plads, og Nokia Devices & Services er nu officielt en del af Microsoft.


Microsofts køb af Nokia Devices & Services er nu officielt gennemført. Overtagelsen er blevet godkendt af Nokias aktionærer og myndigheder over hele verden. Godkendelsen markerer det første skridt på vejen mod at bringe de to organisationer sammen til ét team.


?I dag kan vi byde velkommen til Nokia Devices & Services. De kompetencer og aktiver, som Microsoft får tilført med handlen, vil accelerere og styrke vores transformation. Sammen med vores partnere vil vi fortsat være fokuserede på at levere konstant innovation i denne ?mobile-first, cloud-first?-verden?, lyder det fra Satya Nadella, CEO i Microsoft.


Stephen Elop, tidligere administrerende direktør i Nokia, bliver Executive Vice President for Microsoft Devices Group, som divisionen hedder fremover.


Elop bliver leder for et team med ansvar for Lumia smartphones og tablets, Nokia mobiltelefoner, Xbox hardware, Surface, samt Perceptive Pixel (PPI) produkter og tilbehør.

Annonce