Forside Detail

Ny B&O butik har succes i Kina (web-tv)


Luksuriøst butikskoncept en succes hos Bang & Olufsen i Shanghai. Af jyskebank.tv


 


Det nye butikskoncept for Bang & Olufsen åbner døre i Kina. Her et tv-indslag fra Shanghai.


Det nye koncept til B&O-butikkerne, der havde premiere for snart et år siden i butikken på Strøget i København, høster ros og anerkendelse i Kina.


?Vi har designet butikskoncept, som emmer af luksus, men samtidig byder alle for hvem lyd er vigtig, varmt velkommen. Det nye koncept er designet til at pirre nysgerrigheden, mens man bevæger sig rundt i butikken”, lød det fra idémanden bag, kreativ direktør Johannes Torpe, ved premieren i København, og han fortsatte dengang:


“Vi ønsker, at så mange som muligt får anledning til at komme ind og udforske vores magiske oplevelsesunivers?.


Siden er butikskonceptet rullet i i flere butikker (Tjek: B&O tager guldet i Herning).


 


Flere zoner i butikken


I hjertet af det nye butikskoncept er der opstillet en væg helliget alle de bedst sælgende Bang & Olufsen højtalere. Man kan lytte til al slags musik, inklusive sin egen playliste streamet fra sin smartphone og teste lyden fra den mindste højttaler til de største enkeltstående gulvmodeller.


En B&O PLAY zone inviterer besøgende til at lytte til en kollektion kendetegnet af innovativt design til en mere mobil livsstil. Kollektionen byder på de nyeste høretelefoner og bærbare lydsystemer.


I et mere privat område kan besøgende fordybe sig i nogle af  Bang & Olufsens klassiske systemer i den mere eksklusive ende. Her kan man
se film på de sidste nye fladskærme og lytte til surroundlyd.


 


Større succes i Kina


Efter en svær start er B&O begyndt at tjene penge i Kina.


Det skyldes ikke mindst det nyt butikskoncept, der har åbnet døre og givet mulighed for bedre butiksplaceringer.


Det gamle butikskoncept lagde ikke op til de gode placeringer i indkøbscentrene. B&O var bogstaveligt talt henvist til kælderen, ved siden af isenkram. Med de nye butikker tilbydes B&O istedet nogle af de bedste placeringer, og det har givet flere kunder i butikken.


Jyske Bank TV har været i Shanghai for at kigge designeren over skulderen. Se tv-indslaget her ovenfor.

Annonce