Forside Indhold og distribution Musik

Apple har købt Beats for 16,5 mia. kroner


 


Rygterne talte sandt. Apple er nu ejer af en musiktjeneste og en leverandør af hovedtelefoner mv.


Apple er nu ejer af, eller rettere har aftalt at købe: Beats Music og Beats Electronics.


Dermed har Apple fået sig en musiktjeneste med streaming i abonnement og en leverandør af hovedtelefoner, højttalere og software.


Apple lægger 2,6 mia. dollars, svarende til godt 14 mia. kroner, på bordet her og nu. Derudover følger yderligere $400 mio. der optjenes over tid. I alt ca. 16,5 mia. danske kroner.


“Musik er en vigtig del af alle vores liv og indtager en særlig plads i vore hjerter hos Apple”, fortæller Apple-boss Tim Cook, og fortsætter:


“Det er derfor at vi fortsat investerer i musik og henter disse ekstraordinære teams ind, for at vi kan fortsætte med at skabe de innovative musikprodukter og tjenester”.


Som en del af overtagelsen bliver Beats grundlæggere, Jimmy Iovine og Dr. Dre, ansat i Apple.

Annonce