Forside Nyheder

Beovision Avant: Surround med 21 kanaler




Beovision Avant har 3 højttalere indbygget (venstre, center og højre)



 


Beovision Avant er et yderst avanceret surround lydsystem, med en skærm hægtet på.


Når der investeres de (mange) penge som et nyt TV fra B&O koster, så får man som kunde også noget helt unikt. Noget som de øvrige TV-fabrikanter ikke dyrker i nær samme grad: Et yderst avanceret lydsystem.


Lydsiden BeoVision Avant er samtidig det hidtil mest avancerede fra Struer-virksomheden, og fremstår med sin 21-kanals surround-processor som et kapitel for sig i det nye flagskibs-tv. 


 


Ikke en soundbar


Den højttaler der lydløst kommer til syne forneden, når TV’et tændes, er ikke en soundbar. Det er 3 højttalere af en høj kvalitet, der tilsammen danner et 3.0 lydsystem med venstre, center og højre.


De højttalere er, sammen med de eksterne højttalere som måtte blive hægtet på, under kontrol af en avanceret surround-processor.


Det er ikke et 5.1 eller 7.1 system, men derimod hele 21 højttaler-udgange i alt, som surround-processoren jonglerer med.


Der er 10 udgange på kabel (line udgange / B&O powerlink), og 8 udgange på trådløs highend plus de 3 interne. 21 i alt.


 


 




Galleri: Tonmeister hos B&O, Geoff Martin, viser en tidlig prototype til lyden i Beovision Avant frem. Foto: recordere.dk


 


 


Højttaler-grupper


Disse 21 kanaler kan dynamisk allokeres efter behov, via funktionen “speaker groups”. Der kan konfigureres i alt 9 af disse højttaler-grupper.


En gruppe kan eksempelvis være TV med surround. En anden kan være TV lyd alene. En tredje kan være stereo ved spisebordet, og det kan eksempelvis godt være de samme højttalere som er baghøjttalere eller side-højttalere ved TV-surround, men nu i en anden konfiguration rent lydmæssigt.


Surround-processoren er i stand til at tage et givent input og skalere det til en given højttalerkonfiguration, og det sker dynamisk – hele tiden.


Hvis den aktuelle højttaler-gruppe er TV-surround en 7.1 opstilling, så vil alle inputs om det er mono, stereo, 5.1 eller 7.1 spille ud på højttalerne, men nogle af dem opskaleret. Eller hvis der lyttes på TV-højttalerne alene (3.0) vil inputs blive skaleret til det, og er det 5.1 eller 7.1 sker der en nedskalering til 3.0.


 


 




Galleri: Højttalerne i Beovision Avant. Foto: recordere.dk


 


 


Bass management.


Derudover er surround-processoren født med en mere avanceret “bass management” end det der kendes fra surround-receivere. For eftersom de fleste højttalere i et B&O-system normalt er nogen de selv har produceret, så ved surround-processoren meget mere om hver enkelt højttaler.


Surround-processoren ved eksempelvis hvor meget bas en given højttaler kan byde ind med. Den ved også præcis hvilket delay der er igennem højttaleren osv.


Bass-management i en almindelig surround-processor går oftest ud på at tage alt lyd under en given frekvens, og sende hen til subwooferen evt. med mulighed lade de store fronthøjttalere spille bas også.


Bass-management i Beovision Avant er mere dynamisk, muliggjort af at surround-processoren kender højttalerne i detaljer. Så vurderingen af hvilken lyd der går til hvilke højttalere sker konstant mens der lyttes.


Det er stereo LFE, hvilket vil sige at der kan være to subwoofere tilsluttet (en venstre og en højre) som indgår i hver deres bass-management. Den ene før højttalerne i venstre side, og den anden for højttalerne i højre side.


 


 



Video: Tonmeister hos Bang & Olufsen, Geoff Martin, fortæller om lyddelen af Beovision Avant


 


 


Video


På videoen ovenfor gennemgår Geoff Martin, der er Tonmeister hos Bang & Olufsen, lyddelen af Beovision Avant.


Geoff er ikke lydingeniør, men derimod musiker. Han sidder i udviklingsafdelingen hos B&O, med ansvar for at fortælle ingeniørerne hvordan lyden i produkterne skal ende med at lyde, og i samarbejde med resten af teamet foretage de nødvendige tweaks og justeringer frem mod målet.


Det er også ham der har udtænkt den surround-motor der styrer lyden i de seneste Bang & Olufsen TV. Fra BeoPlay V1, over BeoVision 11 til nu BeoVision Avant.


Og lyden er jo det vigtigste, som de joker med i lydafdelingen hos B&O:


De laver ikke TV, de laver aktive højttalere og surround-systemer, med en skærm.


Opdatering 14/5-14: Efter ønske er her en længere “editors cut” udgave af Geoff Martins præsentation: Link til video.


 


Se også


BeoVision Avant 55 er B&Os nye perle


BeoVision Avant går XL


Ny B&O-fjernbetjening: BeoRemote One


BeoVision Avant billigere end BeoVision 11


Ingen Netflix 4K i Beovision Avant


B&O: Avants kalibrering er bedre end ISF


Musiktjenesten Deezer kommer til B&O TV


 

Annonce