Forside Nyheder

Amazons telefon kommer 18. juni


Er man en amerikansk techgigant på forbrugermarkedets top 5, skal man åbenbart også lave smartphones.


Apple, Google og Microsoft gør det, og nu gør Amazon det også. Rygterne har vi hørt i flere år, men om et par uger ser det ud til at blive en realitet.


Amazon har netop sendt invitationer ud til en presseevent 18. juni, og med invitationerne følger en video, som viser en række mennesker, der kigger på noget, man ikke kan se ? men synes det er cool og fantastisk. De vipper frem og tilbage, og en enkelt siger ?Den bevægede sig sammen med mig?.


Der er formentlig tale om Amazons nye 3D-interface, der med seks kameraer ombord i telefonen registrerer din position og indstiller brugerfladen efter, hvilken vinkel, du kigger på telefonen med.


Videoen forsøger at holde produktet hemmeligt, men en enkelt Google+-bruger var dog opmærksom nok til at stoppe videoen 41 sekunder inde. Og som man kan se på ovenstående billede, er der helt klar tale om en telefon.


Andre rygter har tidligere peget på, at Amazon vil sælge telefonen ulåst ultrabilligt for til gengæld at tjene penge på indholdet til den. Det er den model, der har virket for dem med Kindle.

Annonce