Forside Nyheder

Er det her verdens mindste og smarteste øretelefoner?


Et nyt Kickstarter-projekt tager øretelefon-konceptet til helt nye højder.


En hel del trådløse øretelefoner er kun trådløse i forbindelsen til musikafspilleren, ikke mellem hinanden.


Men det er Earin. Der er tale om to helt selvstændige øretelefoner, der er så små, at du knapt kan se dem, når du har dem på, og der er ikke noget kabel, der forbinder dem. De


Det er en flok svenskere, hvoraf nogle tidligere har arbejdet hos Sony Ericsson (Dengang, der var noget, der hed det), der har kastet sig over projektet og arbejdet på designet i et år.


De to ørepropper fungerer som ét Bluetooth 4.0 (og 3.0)-headset, har udskiftelige skum-dutter på og kan lade op i den transportkapsel, der følger med. Denne indeholder nemlig et batteri, som du så lader op med USB. Inklusive opladning i kapslen kan Earin spille i op til seks timer.


Nu er prototyperne klar til at komme over på produktionsstadiet, så svenskerne har kastet sig over crowdfunding-sitet Kickstarter for at samle penge ind til dette. Og det går ret fint. Efter blot tre dage har de nået deres mål på lige over halvanden million kroner, og der er stadig 37 dage tilbage at donere i.


Hvis du vil kigge nærmere på Earin, så klik ind HER.

Annonce