Forside Nyheder

ID er en ny dansk krimikanal





 


Til efteråret erstattes tv-kanalen 7’eren med en krimikanal der hedder ID.


SBS Discovery Media lancerer snart en ren krimikanal i Danmark under navnet ID – Investigation Discovery.


ID har de sidste syv år været den hurtigst voksende tv-kanal i Discovery-familien, og fra efteråret kan de danske tv-seere glæde sig til at kunne få kanalen i en dansk udgave, målrettet det danske marked og i HD.


“Krimi-udsendelser har en kæmpe seerinteresse i Danmark og hitter især blandt storforbrugerne af tv og kvinder over 30 år. Vi har også oplevet interessen for krimiprogrammer på vores hovedkanal Kanal 5, hvor krimiserier som CSI og dokumentarprogrammer om politiets arbejde er blandt de mest sete programmer”, fortæller Christian Kemp, adm. direktør SBS Discovery Media.


Kanalen får premiere til efteråret hos Yousee, Canal Digital og Stofa og erstatter 7’eren.

Annonce