Forside Nyheder

4K-iMac på vej fra Apple?


 


I dag kan man komme til at beta-teste den kommende OSX – version med navnet Yosemite.


I den anledning er der sluppet nye rygter ud om, hvad Apple har tænkt sig at slippe ud i løbet af efteråret (ud over iWatch, iPhone 6 osv.).


9to5Mac, der plejer at være ret præcise med deres forudsigelser, har opsnappet rygter om, hvad der skal ske i forhold til opdateringer af MacBooks, skærme og måske iMacs.


Når Yosemite slippes løs i oktober, skulle der efter sigende følge en opdatering med til MacBook-porteføljen i form af en 12-tommers MacBook med Retina-display. Men hvad der måske er mere spændende, er at Apple vil skrue op for opløsningerne på deres skærme-helt op til 4K.


9to5Mac er dog ikke helt sikre på, om der er tale om en 4K-skærm eller en iMac med 4K-skærm. Det sidste vil formentlig kunne være med til at gøre 4K mere udbredt.


Uanset hvad, har Apple et travlt efterår foran sig.

Annonce