Forside Nyheder

Xbox One: Særpris på forudbestilling af pakke


 


Microsoft lokker nu med en særlig introduktionspris på Xbox One i en pakke, hvis der ligges en forudbestilling.


Xbox One kommer officielt til Danmark d. 5. september og de vejledende priser er:



  • Xbox One kr. 3.299,-

  • Xbox One m/Kinect kr. 3.899,-

Men til introduktionen lokker de med bedre pakketilbud, til dem der forudbestiller.


Fans kan allerede nu forudbestille en pakke, som indeholder den nye Xbox One konsol med en 500GB harddisk, Blu-ray-afspiller og indbygget Wi-Fi – en standard Xbox One Wireless Controller, et HDMI-kabel, et chat headset, en 14-dages prøveversion af Xbox Live Gold for nye medlemmer, og digitale kopier af Forza Motorsport 5 og EA SPORTS FIFA 15.


Den pakke koster kr. 3.299,. og sælges så længe lager haves.


Hører du blandt dem der forudbestilte sidste år, inden 20. august 2013, og har holdt fast i den bestilling vil der være valgmulighed imellem ovennævnte pakke eller en Day One Edition som:


En særlig udgave Xbox One med Kinect pakke, som vil indeholde en særlig Day One Wireless controller, et HDMI-kabel, en chat headset, en 14-dages prøveversion af Xbox Live Gold for nye medlemmer, og digitale kopier af Forza Motorsport 5, EA SPORTS FIFA 15 og Dance Central Spotlight.


Day One Edition pakke koster kr. 3.899,- men er altså kun for dem der lagde en bestilling allerede sidste år og stædigt holdt fast i den.

Annonce