Forside * Nyheder

Apple TV: Mere skandinavisk TV-streaming


SVT Play på Apple TV (Foto: SVT)


 


Svenskerne og nordmændene viser vejen til Apple TV, og nu melder både SVT og NRK sig klar på den populære medieafspiller.


Svenskerne var de første til at udnytte Apple TV som platform for streaming-tjenester. I foråret var det TV4 der meldte sig klar med TV4 Play, og i sommers fulgte TV 2 Norge så efter med streaming-tjenesten TV2 Sumo.


Nu er den store nationale svenske broadcaster SVT også klar. SVTs internetbaserede TV-tjeneste hedder SVT Play, og den er nu tilgængelig for svenske brugere af den populære medieafspiller Apple TV.


“Vi arbejder konstant på at gøre vores programmer og tjenester mere tilgængelige for publikum. At vi nu er på Apple TV er endnu et skridt i vores bestræbelser på at tilbyde vores udvalg hvornår, hvor og hvordan publikum vil have det”, fortæller Lena Glaser, program direktør for interaktiv udvælgelse og platforme på SVT.


SVT Play leverer Live TV og TV-arkiv on demand, med nyheder, sport, drama, dokumentar og børneprogrammer.


 


NRK: Vi er også klar


Fra Norge lyder samme melding. Her har NRK nu også meldt sig klar på Apple TV.


“NRK arbejder med at være tilgængelige der hvor seerne er. Vores publikum efterspurgte at NRK blev tilgængelighed på Apple TV, så vi har arbejdet længe på denne mulighed”, fortæller Nicolai Flesjø, On demand chef i NRK, og han fortsætter:


“Streaming TV er blevet vældigt populært i Norge. For NRK er det mest populære indhold på streaming drama og komedie, men også dokumentarprogrammer er populære”.


Så SVT og TV4 fra Sverige, og NRK og TV 2 fra Norge, har fundet vej til Apple TV nu.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.