Forside * Nyheder

Lille WiFi overvågningskamera fra Philips





 


Hold øje med hjem, børn og kæledyr, med dette nye WiFi-kamera fra Philips.


In.Sight er en ny serie overvågnings-kameraer fra Philips. Topmodellen her hedder M120E og sender/optager i HD-kvalitet.


Der er infrarød lys, så kameraet også virker i mørke. Det kan sættes op til automatisk at advare dig, hvis der er bevægelse inden for det 102 grader brede billedfelt eller der er lyde.


Kameraet, som er 11,4 cm højt, kan placeres hvor som helst, og det styres via en gratis app, som hentes i Apple Store eller Google Play: App’en danner en QR-kode, som kommer frem på skærmen på din smartphone eller tablet, og så holder du den op foran kameraet, som dermed kobler sig på det trådløse netværk i hjemmet.


“Vil du berolige hunden eller snakke med børnene, så trykker du blot på “Tal” på din smartphone eller tablet. Der er indbygget højtaler og en højsensitiv mikrofon”, fortæller Søren Lund, Key Account Manager i Voox (der producerer denne type Philips-produkter).


Det er muligt at købe en tillægstjeneste på nettet, i Ivideon Cloud, så optagelsen automatisk starter når der er bevægelse eller lyd. Optagelserne gemmes i på deres service på nettet i syv dage eller 30 dage efter dit valg.


Optagelserne er i HD 720P, og den automatiske skarpheds-indstilling går fra 0,8 meter til uendeligt. Kameraet kan stå eller det kan monteres på væggen.


App’en til smartphone virker over Wi-Fi, 3G og 4G/LTE.


 


Pris og tilgængelighed


Philips In.Sight M120E koster kr. 1.299,-


Kommer i butikkerne nu.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.