Forside * Nyheder

Sådan ser Netflix ud I Oculus Rift


 


Ville du se film på Netflix i en VR-brille?


Det store spørgsmål er naturligvis, hvor længe, du kan sidde og kigge i brillen uden at få ondt i nakken, og måske er det lidt irriterende, at andre ikke kan kigge med. Det kan dog være glimrende underholdning, hvis man ligger i sengen med influenza eller tømmermænd.


Uanset hvad, er det en af de foreslåede måder at bruge en VR-brille som Oculus Rift på. Derfor var det helt naturligt, at en nylig hackathon hos Netflix resulterede i netop en udgave af streamingklienten til Oculus Rift.


Vi har endnu ikke set mange mainstream-film, der er formateret direkte til Oculus Rift, men man skal jo også lige vælge filmen først. Og det er netop selve Netflix-interfacet, der nu er blevet portet i en ganske særlig version til Oculus Rift. Brugerfladen har fået navnet ?Oculix?.


I denne version er filmudvalget lagt op som om, du befinder dig i et stort rum hvor filmene flyder frit.og så er det bare at række ud og vælge.


Du kan se, hvordan det ser ud (uden VR-effekten, naturligvis) HER.


Hvad siger du? Vil du se film med Oculus Rift, når den bliver tilgængelig? Giv lyd i kommentarsporet.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.