Forside * Nyheder

TV-streaming snupper 1 ud af hvert 10. minut


 


Streaming-tjenester og andre underholdningstilbud har flyttet tv-seeningen.


Siden 2012 hvor streaming-tjenesterne holdt sit indtog i Danmark, der er forbruget af traditionelt TV gået tilbage.


De seneste opgørelser stammer fra GroupM, der sammen med Gallup har gjort status over tv-seeningen. Det skriver MediaWatch.


Forbruget af TV blandt alle på alle kanaler er faldet med 13 pct. siden 2012. I ugerne 1-32 så vi i gennemsnit 170 minutters TV per dag, mod 195 minutter i 2012.


Men forbruget af TV ligger fortsat højere end 2008, som var det år finanskrisen satte ind. Det fik os til at rykke indendøre, og tænde for den underholdning der allerede var betalt: TV’et. Resultatet var at TV-seeningen steg med 17% i det år.


Så hvor meget af det nuværende fald der reelt skyldes streaming-tjenesterne, eller bare kan forklares med at danskerne igen ser mere lyst på økonomien, kan ikke gøres op.


En anden årsag til faldende tv-forbrug er øget forbrug af internettet.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.