Forside IFA IFA 2014

Der står stadig Nokia på Microsofts smartphones


Det ser ikke ud som om, at Microsoft har fundet et godt mobil-brand endnu, der er bedre end Nokia.


I hvert fald hedder de seneste to smartphones fra Microsoft stadig Nokia Lumia, med modelnumrene 830 og 735/730. Sidstnævnte kan du læse om andetsteds på siden.


Mange havde formentlig ventet, at Microsoft ville vise en afløser til Lumia 1020 frem med endnu bedre kamerateknologi, men det blev ikke tilfældet.


I stedet fik vi en billigere version af Lumia 930, der naturligt nok hedder Lumia 830. Der er stadig Møde i PureView-kamera om bord, men opløsningen er skruet ned til 10 megapixels. Der er også skruet ned for processorhastigheden. Hvor 930?eren kører med et Snapdragon 800-chipset og en 2.2 GHz Krait 400-CPU, må 830?eren nøjes med en Snapdragon 400 og 1.2 GHz CPU. RAM?en er halveret fra 2GB til 1GB. Skærmen er samme størrelse, men opløsningen er skruet ned til 1280×720 pixels modsat 930?erens fulde HD-skærm.


Til gengæld har 830?eren fået et microSD-slot, så lagerpladsen kan udvides, og så er den hele 1.3mm tyndere end 930?eren. Det er en forskel, der burde kunne mærkes. Aluminiumskanten er også intakt fra 930?eren. Batteriet er omkring ti procent mindre end i 930?eren, men der heller ikke skal bruges så mange kræfter på CPU og skærm, kan batterilevetiden faktisk være længere i Lumia 830.


Og så er det naturligvis prisen, der er væsentlig lavere. Lumia 830 kommer på gaden i denne måned med en vejledende udsalgspris på bare 330 Euro, eller cirka 2.475 kroner (med forbehold for danske afgifter).


De nye Lumia?er er alle udstyret med software-pakken Lumia Denim, der er en blanding af den seneste Windows Phone 8.1-software og en række Lumia-specifikke funktioner og apps.

Annonce