Forside * Nyheder

IKEA laver sjov med Apple i ny reklame


 


For mange mennesker er ankomsten af det nye IKEA-katalog en næsten lige så stor begivenhed som et Apple-pressemøde er for Apple-nørder.


Så i anledning af udgivelsen af det nye 2015-katalog har IKEA besluttet sig for at lave lidt sjov med Apple her op til tirsdagens store presse-event.


I en ny reklame bliver kataloget præsenteret, som om det var et magisk produkt fra Apple, i en stil, der minder ikke så lidt om den sidste omgang reklamer, vi så for iPad.


Et fysisk katalog har naturligvis visse fordele, såsom uendelig batterilevetid, superhurtig indlæsning af indhold, ingen lag, når man bladrer osv.


I reklamen møder vi også, hvad der formentlig skal være IKEAs svar på Jony Ive, Jörgen Eghammer, der bærer jobtitlen Chief Design Guru (og i meget høj grad ligner en svensker). Han kalder naturligvis kataloget for en speciel type ?-book?. Men der er hverken tale om en Netbook, en MacBook eller en Ultrabook. Der er såmænd tale om en BookBook.


Det er ganske morsomt, se den ovenfor.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.