Forside Nyheder

Slut med Samsung-laptops i Europa


Samsung har indset, at det er deres smartphones, folk helst vil have fra deres portefølje.


I hvert fald melder Wall Street Journal nu, at succesen med smartphones har fået Samsung til at flytte 500 af sine medarbejdere fra mobildivisionen over i andre divisioner, så de kan sprede lidt af magien der.


Det skal ifølge Samsung gøre firmaet klar til den voksende konkurrence på Internet of Things og wearables, og skabe synergier på tværs af organisationen, når det gælder Tizen-platformen.


Samtidig har PC Advisor afsløret, at Samsung har tænkt sig at stoppe salget af deres laptops i Europa og fokusere på den mobile platform og A/V. Det gælder også Chromebooks, som ellers netop er blevet introduceret i Danmark.


Ifølge en udtalelse fra Samsung er det kun europæerne, der ikke længere kan købe Samsung-laptops, så de købte formentlig ikke nok i forvejen.

Annonce