Forside Nyheder

Tim Cook taler ud på amerikansk talk-show


Det er ikke ret ofte, man får lov at høre Tim Cook tale åbenhjertigt i længere tid.


Men Apple ? topchefen har netop gjort dette hos en af de mere seriøse talkshow-værter i USA.


Charlie Rose er kendt for sine interview-shows, der er 100% fokuseret på en seriøs samtale, der gerne strækker sig over et par timer. Der er ikke engang nogle studie-kulisser til at distrahere, det hele foregår på sort baggrund.


Måske er det netop på grund af Charlie Roses seriøse tilgangsvinkel på den offentligt støttede TV-station PBS, at Cook har valgt at åbne op for posen netop her.


Den ellers meget private Tim Cook fortæller bl.a. om sit personlige forhold til Steve Jobs, men det meste af samtalen handler naturligvis om teknologi, og man får et indblik i de beslutninger, som Cook og co. har taget i den senere tid, herunder købet af Beats, designbeslutninger på iPhone 6 og meget andet.


Den første time af interviewet kan amerikanerne lige nu se flere steder. På Fortune kan det ses fra Danmark, se det her.

Annonce