Forside Nyheder

BeoPlay bluetooth-højttaler med lang batteritid





 


B&O BeoPlay A2 er deres første Bluetooth-højttaler, med 360 graders spredning af lyden og hele 24-timers batteritid.


B&O PLAY lancerer i dag sin første Bluetooth-højtaler: BeoPlay A2. Det er en lille “kraftkarl” af en bærbar Bluetooth-højtaler, med 360 graders spredning af lyden og en batterilevetid på hele 24 timer.


Bang & Olufsen kalder deres lydspredningsteknologi for True360, og den gør at lyden opleves godt uanset hvordan man sidder/står i forhold til højttaleren.


Batteriet i højtaleren er så kraftigt, at det kan holde musikken kørende i op til 24 timer på en enkelt opladning.


Det er der ingen anden højttaler i den kategori og størrelse der kan matche, og det er opnået igennem Bang & Olufsens egenudviklede “Adaptive Power Management”, der konstant styrer mængden af strøm til højttalerne, og dermed “sparer” hvor muligt.


Det er en to-kanals højttaler, men med en ekstra diskant-enhed for bedre spredning i rummet.


Bluetooth-højttaleren BeoPlay A2 fås i 3 farver: Grå, grøn og sort. Designet er fladt, med to “skaller” omkring en aluminium-kerne og en udskiftelig læderrem.


 


 




 


Pris og tilgængelighed


B&O BeoPlay A2 koster kr. 2.499,-


Er klar til salg nu.

Annonce