Forside Nyheder

Canal Digitals play-tjeneste klar på iPad





 


Canal Digital Danmark lancerer nu play-tjenesten GO med TV på iPad.


I dag har Canal Digital premiere på en helt ny Canal Digital app til iPad. App’en åbner op for en alsidig buket af tv-oplevelser, såvel live-tv som ugearkiv og On Demand tv.


Det betyder at Canal Digitals kunder nu, via iPad, kan se et udvalg af tv-kanalerne, hjemme eller på farten. 


Der er kanaler som DR1, DR2, Kanal 5 og Ramasjang og internationale tv-kanaler fra BBC, History Channel, og Nat Geo Wild HD samt en række børnekanaler fra blandt andre Disney.


Samtidig får Canal Digitals C More kunder også adgang til alle film og serier fra C Mores On Demand arkiv af nye film og populære tv-serier fra blandt andre HBO, BBC og Warner Bros. Entertainment – herunder f.eks. Game of Thrones, den helt nye amerikanske tv-serie Gotham samt et stort katalog af BBC-produktioner som f.eks. alle afsnit af Kriminalkommissær Barnaby.


Play-tjenesten GO vil løbende blive udbygget med endnu flere tv-kanaler og On Demand indhold og skal i løbet af 2015 være klar som Canal Digitals TV Everywhere løsning.


Det betyder, at tjenesten til den tid også vil blive tilgængelig på Android og mobil, ligesom der vil komme endnu mere indhold. 


 


 






 


 







Fakta om Play-tjenesten Canal Digital GO på iPad



  • Kan frit downlades fra App Store ? søg efter Canal Digital GO
  • Giver adgang til udvalgt indhold alt efter, hvilken tv-pakke du abonnerer på hos Canal Digital
  • Er indtil videre uden beregning for Canal Digitals kunder. Betaling for tjenesten vil først ske, når den er udbygget med flere kanaler og features ? sandsynligvis i løbet af foråret 2015
  • Canal Digital vil udelukkende opkræve de mindre beløb, rettighedshaverne kræver som betaling for, at deres indhold kan ses på farten og til download
  • Alt indhold kan ses på farten uden for hjemmet så længe man har en internet forbindelse og befinder sig inden for Danmarks grænser
  • Følgende kanaler kan ses: DR1, DR2, DR Ramasjang, Kanal 5, History Channel, Travel Channel, BBC Lifestyle, BBC Entertainment, BBC World News, BBC Knowledge, MTV, Nat Geo Wild HD, Disney Channel, Disney Junior, Disney XD og Nickelodeon Junior samt alt indhold fra C More Play
    Ugearkiv på de fleste internationale kanaler ? herunder børnekanalen Disney Junior

  • Flere kanaler lanceres efterhånden som Canal Digital får rettigheder til dem
  • Air play og Chromecast er ikke tilgængeligt i denne lancering, men der arbejdes på at cleare rettigheder til dette
  • TV Everywhere incl. Android og mobil samt indhold til download planlægges klar i løbet af 2015


 






 


Pris og tilgængelighed 


Canal Digital GO er – indtil videre – gratis for Canal Digitals kunder.


Find den i Apple Appstore


Annonce