Forside Nyheder

Google Play og iTunes Store bliver fladere


Nu er Apples flade design på vej til iTunes Store.


Man kommer ikke uden om det: Fladt er det nye dybt. Det flade interface-design, hvor skygger og 3D-effekter er taget ud, er ved at blive allestedsnærværende.


Det startede med Microsofts Windows Phone-interface, og siden kom Apples iOS7 og Googles ?Material Design?, der også er fladere.


Nu er turen så kommet til Googles og Apples app-butikker. For et par dage siden skød Google deres nye Play Store af, som nu holder sig til den fladere ?Material Design?-stil.


Og nu skriver 9to5mac så, at beta-testere af iTunes 12 nu kan lege med en flad iTunes Store, der passer til de andre designændringer, man kan se i iOS, OSX Yosemite og selve iTunes-appen. Væk er 3D-effekterne og i stedet er f.eks. knapperne nu blevet simplere og fladere.


Ifølge flere kilder vil Apple vise det nye design frem under pressemødet på torsdag.

Annonce