Forside Indhold og distribution Film

Netflix er fortsat dyrest i Danmark




Foto: Netflix



 


Danmark er fortsat det dyreste land at abonnere på Netflix i, viser vores seneste pristjek.


Forleden udvidede Netflix med yderligere 5 lande i Europa: Belgien, Luxemborg, Schweiz, Tyskland og Østrig.


Men hvad har det haft af betydning for prisudviklingen på streaming? Faktisk ikke så meget. Jo, Netflix har fået ensrettet priserne i Euroland, men forskellene er der fortsat.


Danmark er stadig dyrest på Netflix. Vi er det eneste land der giver over 10 euro per måned, for standard-abonnementet.


I dag er Netflix registreret i Luxemborg, og det betyder at moms mv. afregnes dertil. Der er med andre ord ens for alle, så den højere danske moms kan ikke bruges som forklaring.


Men per 1. januar 2015 træder nye regler i kraft indenfor EU, hvor streaming-tjenester mv. pålægges at opkræve lokal moms. Det betyder at når Netflix sælger streaming til en kunde i Danmark, skal de fra næste år også opkræve dansk moms.


Netflix var dog ude tidligere på året og sige, at de ville holde den danske pris i ro. Vi betalte nok for tjenesten allerede. Om det holder stik får vi at se når kalenderen er skiftet til 2015.


Status for Netflix-europa her per oktober 2014 er at Storbritanien er billigst og Danmark er dyrest.


Herunder er vores friske pristjek, på hvad det koster at have Netflix standard-abonnement (det mellemste) i de enkelte europæiske lande, og USA er medtaget for sammenligningens skyld. 


Se også: Prisstigning på Netflix 4K


 


Priser på Netflix




















































































Country Currency Local price

Price ?

Denmark DKK 79,00 10,61
Switzerland CHF 11,90 9,83
Norway NOK 79,00 9,57
Sweden SEK 79,00 8,62
Finland ? 7,99 7,99
Ireland ? 7,99 7,99
Nederlands ? 7,99 7,99
Belgium ? 7,99 7,99
Luxembourg ? 7,99 7,99
France ? 7,99 7,99
Germany ? 7,99 7,99
Austria ? 7,99 7,99
Great Britain £ 5,99 7,61
USA $ 7,99 6,67
Prissammenligning: recordere.dk. Beregnet på baggrund af valutakurser 10/10-14.

Annonce